22,5 km tilbagelagt. Højdemeter 1.450. Højeste: 2.094. Laveste: 1.217. Vi er stadig i Italien.
Bus eller gå? Hver aftens diskussion og gåturen vinder hver gang, trods brugt krop
Frokost med udsigt til Mont Blanc fra Italiens side. Rester af den voldsomme pizza fra i går
Den smager endnu bedre i dag. Højeste punkt ved Benoti 2.025 m.
Vi luftede og badede tæerne i det iskolde vand fra bjergene.
Det var også lidt farligt. Oppe på bjerget gik geder og får, så 200 meter foran os trillede flere klippesten ned! Godt vi går så langsomt
Vi ankom 19.15 og fik lidt brok over at komme for sent til middagen. Vi var bare så stolte af at have gennemført!
Vi fik et bord for os selv. Heldigvis, for vi havde gået hele dagen og de sidste timer havde vi modvind og sandstøvet føg rundt om os. Temperaturen havde ligget på 25-30 grader. Og Kims stressfaktor på 70
Maden var ok, maden på herberge i Frankrig er dog nr. 1.
(Jeg bad om alternativer til remsen: ‘1, 2, 1, 2, højre, venstre sutsko’, som jeg gentog op ad bjergene. Og de skulle modtages med kyshånd
. Den blev lidt kedelig i længden (højden?). Vi fik følgende forslag: “Bjergpas, ingen stress, Kim og Lena gi’r den gas”. Tak til Louise H!
Vi fik sandwich og kage, så der var energi til 2,5+ timer til refugio Elena. Skiltene holder ikke stik, for det tog så 4 timer. Kæft vi var brugte.
Dagens etape var dog alt for lang og udmattende. Lad os hvad dagen i morgen bringer:-)