Dag 5. Chalet des Contamines – Refuge de la Nova. 18,2 km tilbagelagt. 10 timer. 1.238 højdemeter. 

Posted on 13. juli 2022Kommentarer lukket til Dag 5. Chalet des Contamines – Refuge de la Nova. 18,2 km tilbagelagt. 10 timer. 1.238 højdemeter. 

🇫🇷

Et
To
Et
To
Højre
Venstre 
Sut
Sko

På repeat. 

Hele vejen op ad bjerget til Col de Bonhomme og Col de Croix de Bonhomme i 2.500 meters højde. 
Det er god meditation, men lidt langweilig. Jeg spurgte, om nogle af vores følgere havde forslag til fornyelse og alt ville blive modtaget med kyshånd. 

Louise skrev: I er godt nok seje! Prøv med denne remse: “Bjergpas, ingen stress, Kim og Lena gi’r den gas”💪🏼. Det var vildt dejligt at få respons på SOME, for vi var pænt pressede.

Vi var afsted med bus kl. 8 til kirken efter morgenmaden og sparede 3 km ud af kedelig lige vej. Herfra gik det op, op og lidt mere op. 

Vi havde selskab af nattergalen🪶 i skoven, fire Mirage2000🛩, tosser i alle nationaliteter🌍 og køer med bjælder 🐮, æsler der leverer mad til vandrehjemmet. Benene er lidt bedre og overskuddet ligeså. 

Dag 5, det er for nemt:-) Arh…
Bjældeklang
Sne på vejen

Vi gik forbi Refuge du Col de Bonhomme i et naturreservat.

Så ingen biler op til refugiet. Derfor vi så æsler, der bragte maden op. Og al skrald skal vi selv bringe med os. 

Anne tog imod os, da vi kom frem. Ligeså Marie fra Israel, som vi havde mødt. 

Startede på 1.100 meter og skulle op til 2.490 meter. 

Fremme kl. 18. 

18,2 km tilbagelagt. 10 timer. 1.238 højdemeter. 

Ved I hvad lykke er? Når vi opdager, at vi har et dobbeltværelse MED håndklæder. Så skal vi ikke sove i køjesenge eller gøre egne håndklæder våde. Det sagt, så gik det nu over al forventning i går. 

Tiltrængt med et bad!

Diner i spisesal, hvor vores navne stod på skilte. Vi blev blandet med pokerspilleren Oliver og fysik/kemilæreren Cecile fra Paris og fire amerikanere. Snakken går hurtigt og det var hyggeligt. Maden var rigtig dejlig. Grøntsagsuppe, kartofler stegt på panden og kødret og en lækker flødecreme med frugtsovs. Forstår godt at la Nova er populær. De er også bestemte i deres adfærd: no wifi og telefonfri zoner. Det indbyder til samtale.

 

Udsigt fra værelset

Pris: 112 euro

I dag skulle være den hårdeste dag. Det VAR en hård dag, men vi klarede den. 

Vi holder mange pauser på turen og hver time lufter vi tæer og skifter sokker, så fødderne er tørre.

Dag 5. Chalet des Contamines – Refuge de la Nova. 18,2 km tilbagelagt. 10 timer. 1.238 højdemeter.