16,3 km tilbagelagt. 1.044 højdemeter op.
Ingen kålhøgen
Slet ikke kålhøgen i denne første dag – slet slet ikke.
Vi havde lyst til at stoppe vores forehavende, tage hjem og leje et sommerhus.
Godt at have vores følgere som vidner til, at vi skulle afsted. De har alle skrevet, at vi er seje. Tak for det, men argh, ikke den første dag!
Vi overnattede på hotellet og sov rigtig dårligt, for der var masser af sommerfugle i maven og usikkerhed på, hvad der ventede os. Kim mente, at sommerfuglene gjorde ham lettere :-). Det var vist for at lette stemningen lidt.
Vi fik lov at smøre en picnic, så der var baguette med ost og skinke til frokosten. Vi tog bussen op til Trient med hårnålesving og startede kl. 9.
Vi gik op op op op op op og lidt mere op og blev let svimle. Vi er ikke vant til højderne. Det blev også temmeligt varmt, så det var dejligt at gå i skoven, så vi fik skygge. Heldigvis havde vi fået det fantastiske råd: gå 15 min, pause 5 min. Det virkede.
Kl. 13 var vi på Col de Balme i 2.199 meter og havde tilbagelagt 800 højdemeter. Vi blev belønnet med en megaflot udsigt og lækker frokost på en hyggelig café: hikers plate og omelet.
Her skiftede vi de gennemsvedige trøjer og tog tørt og varmt tøj på. Mens vi spiste tørrede uldtrøjerne hurtigt i vinden.
Grådlabil: Mont Blanc – første blik i det fjerne
Da vi kom et stykke forbi Col de Balme så vi Mont Blanc og gletschere for første gang! Det var en overvældende oplevelse, hvor jeg slet ikke kunne holde tårerne tilbage. Sikke et syn. Alle følelserne var udenpå tøjet og spændingen fra dagen forinden, sommerfuglene og hele mit liv passerede revy på en måde. Jeg blev fuldstændigt slået af det smukke syn og fornemmelsen af at være en lille brik i denne store verden!
Vild nedstigning fra toppen
Dernæst gik vi op til Col des Posettes øst for Chamonix, 2.140 meter. Her var vi kl. 15. Herefter gik turen gennem skov og en frygtelig lang og uendelig nedstigning i trærødder og klipper. Vi gik forbi Tré le Champ og slutteligt endte vi på hotel i Argentière kl. 20.
Ingen aftensmad
Vi var så trætte, at vi slet ikke kunne hænge sammen. Kim tog et brusebad og faldt i søvn med det samme. Jeg tog et karbad og plejede min brugte og trætte krop. Jeg lå i det varme vand og tænkte på, at bjerget havde slået os! Sikke en vild dag. Vi havde fik slet ikke aftensmad, fordi vi var så trætte, at vi ikke orkede. Desuden havde vi haft en god madpakke med, så vi klarede den:-)
Hotel La Couronne i Argentière
Sikke en lækker morgenmadsbuffet. En medarbejder stod og bagte vafler på bestilling, så de var varme. Der var en kæmpegryde med kogende vand og holder til æg, så jeg kunne koge mit æg præcist som jeg kan lide det. Helt blødkogt. Frugt, yoghurt, mysli, baguette, groft brød, skinke, pølse, croissant, juice, kaffe/te. Der manglede ikke noget som helst!
Personalet var hyggeligt. Her er ikke mulighed for at smøre en madpakke, men de kunne henvise os til bageren 50 meter væk. Fin wifi. Fyldt restaurant med vandrere, som alle er klar til at gå kl. 8.
Hvor smukke billeder og dejlig beskrivelse! Tak for det❤️ Jeg mindes dengang jeg var ung og vandrede i Schweiz. Det ligner meget de bjerge fra dengang – jeg husker det som hårdt. I er bare for seje🥰🥰😘😘
Glæder mig til næste kapitel😍
Tak, kæreste topfan:-)
Tænk, vi har gået i dine fodspor! Du kunne godt have sagt, hvor hårdt det var:-) Spøg til side, for sliddet belønnes med en så vidunderlig udsigt. Vi ses til en gåtur i morgen. Måske områdets højeste top – Hohøj?