Bornholm rundt. 5. etape. Salenebugten – Svaneke 21 km

Posted on 7. maj 2021Kommentarer lukket til Bornholm rundt. 5. etape. Salenebugten – Svaneke 21 km

Tænk at vågne op i teltet med havudsigt og fuglefløjt. Hurra for dunsoveposer og inderposer. Vi har haft det dejligt varmt.

dejligt sted til overnatning

Turen til Svaneke var flot og uden regn!
Vi vandrede til Gudhjem og mødte et par, som vi så i mandags i Rønne. De havde taget den anden vej rundt om øen og overnattede på b&b – altså uden så megen oppakning. De anbefalede os Nansens Gård i Svaneke. 

Vi har mødt flere vandrere og jeg foreslår dem at følge vores fb ‘Koldsø på eventyr’. Kim siger, at hans sko pludselig føles alt for store🥾🥾😜. Men jeg er selv interesseret i hvordan andre vandrer og iøvrigt står det dem jo frit for. 

Turen fra Gudhjem til Svaneke er kun lidt kuperet, men meget flot. Der er flere små byer som er meget pittoreske. 


Vi tog en enkelt dyp i Bølshavn. 

Generelt har det været en fin dag, men trætheden har indfundet sig i benene. Med dagens etape har vi gået 76 km på 5 dage med hhv 13 og 16 kg på ryggen. I morgen skal vi blot til Nexø, så det bliver en mere afslappet dag. 
Vi tog de gæve vandrere Niels og Jyttes forslag og har indlogeret os hos Nansens Gård i Svaneke. Det er en historisk bygning, og jeg føler mig hjemsat til min oldemors hjem. 
Vi har spist aftensmad ude – rigtigt ude, for vi har ikke et coronapas. Svaneke Bryghus bød på ‘Don’t worry’ fadøl, lam til mig og peberbøf til Kim. 

Udlejeren spurgte ledende til, om vi kunne vente til kl. 8.30 med morgenmad. Han kan nok godt lide at sove længe. Vi skal ikke langt i morgen, så det er ok. Vi er alligevel gået tidligt til ro.