The big 3

En bidende kold dag, hvor vi så rådyr, ræv og flagspætte.

Skal vi godt nok afsted?

Jarnvig sagde fredag aften, at der ville være ned til minus 6 grader og med den kraftige vind ville det virke som minus 15 grader. Skal vi overhovedet pakke og afsted? En dag i sofaen ville også være rart. Vi mangler tre etaper af Hærvejen, så har vi gået fra Padborg til Hirtshals. Indtil nu 481 km. Vi skal nå det inden 10. april, hvor vi startede ud fra Viborg sidste år.

Koldsø på eventyr

Vores navn forpligter og vi er før blevet positivt overrasket, når vi først er på Hærvejen. Vi har desuden siden april 2020 fået udstyr: støvler, uldtøj, vandkoger og meget andet grej. Så der var ingen vej tilbage.

Magnus satte os af syd for Engesvang kl. 7.40 og vi blev hentet igen ved 14.30-tiden, så det var et begrænset tidsrum at vandre i.

Ordenlig påklædning

Vi så solen stå op. I starten gik vi langs læhegn og åbne marker. Ærligt talt tænkte jeg flere gange, at der er dejligt lunt i mit gode hjem og hvad lavede jeg dog på marken i midtjylland? Trods dobbelt lag bukser, trippel lag trøjer og dunjakke, halsedisse, hat og jakkens hat bed vinden forfærdeligt. Vi satte tempoet op for at holde varmen.

Op ad formiddagen kom solen og skinnede godt igennem. Humøret steg og alle bekymringer var glemt.

Det meste af dagen gik vi i læ i skoven. Vi er gode til at stoppe op og se os omkring.

Bølling sø – Mikkel Ræv

Vi stoppede op ved Bølling sø og tog film og billeder med dronen. Det var så koldt, at vi blot klarede fem minutter inden hænderne skulle ind i handsken igen. Da vi var færdige, så vi ræven bevæge sig fra den ene ende af søen til den anden. Den var letgenkendelig med dens ludende gang. Søen var ikke helt frosset til, men kunne sagtens holde til ræven. Det var fascinerende at se den bevæge sig på søen og være så udsat. (Ærgerligt, at vi ikke nåede at filme den)

Det er i øvrigt ved Bølling sø, at Tollundmanden blev fundet.

Egekrat og rådyr og spætte

I skoven stoppede vi og Kim så sig omkring. I en lysning 100 meter borte stod to rådyr og ventede. Det var tydeligt at se deres hvide bag. Så sprang de omkring og forsvandt ind i skoven.

Flagspætten, med de røde fjer på halen, sad i toppen af træet og hakkede med sin karakteristiske lyd. Vi så den bevæge sig rundt om grenen flere gange og få fat i insekter. Tænk at den er bygget til at hakke sådan og ikke få hovedpine. Fascinerende.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•