Den corona skal ikke få os ned med nakken, sagde vi før jul. Så vi gik to skønne etaper på Hærvejen i Midtjylland. Vidunderligt.
Så overfaldt coronablues os og vi gik lidt i stå: vi arbejder, læser, spiller og ser tv. Vores hjælpechauffører har desuden nedlagt ‘arbejdet’, så vi ikke kan komme frem og tilbage på Hærvejen. Der resterer kun tre etaper, inden vi når Viborg.
Vi har affundet os med situationen og pusler herhjemme.
Bornholm afløser Caminoen
Vi har nu besluttet at udskyde Caminoturen til senere, når det bliver mere sikkert ude i verden. I april/maj vil vi så vandre Bornholm rundt. Mere herom senere.
Dagens sidste stråler
Vi nåede dog lige ud og fik de sidste stråler med en smule snedække. Mariagerfjord er smuk.