Endelig på vejen igen. Hvor har jeg savnet det! Vi blev lovet en vidunderlig weekend vejrmæssigt – og det blev det. Ruten fra Frihedsbroen til Bække var dog ikke så interessant, da vi gik en del ved landevejen. Vejret var lidt gråt, men til gengæld ingen vind og 10-12 grader.

Afleveret ved Frihedsbroen

• 

• 

• 

Magnus afleverede os ved Frihedsbroen og tog det obligatoriske “farvel og god tur” billede. Og snart så vi bare enden af “Idefix”. Vi gik over Frihedsbroen og ak ja, min rygsæk var ikke ordentligt pakke ifølge pakkemesteren Kim. Den blev pakket om og lidt bedre og afsted vi kom.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Forbi Stenhuset, Friheden som en bosiddende på tysk side brugte til at læse dansk avis. Videre mod Skibelund Krat, hvor der var mindesten over danskere, der talte stærkt for genforeningen. Vi vandrede igennem Vejen og lige forbi byens kunstmuseum. Det er lidt et kapløb med tiden, når vi vandrer i november, da solen går tidligt ned. Så ingen tid til pjank. Dog måtte vi lige have lidt frokost og en skipperpibe, inden vi gik under motorvejen ved Vejen.

Landbrugsjord- og gårde

Etaperne vi har gået i denne weekend har ført os forbi flere minkfarme. Det har fyldt os med mange tanker til de familier, som har fået vendt deres liv på hovedet, nu hvor deres besætninger skal slås ned som følge af cluster 5 og vi håber alt godt for dem. Bl.a. var der en minkfarm lige op ad denne lidt mudrede vej ved Hærvejen.

Cykelsti langs hovedvejen

Det er pænt kedeligt at gå ved den befærdede vej og på mange måder lidt trist.

• 

• 

• 

Bække – Danmarks bedste flække

Den var vi nu hurtigt igennem og halsede mod spejderhytten, hvor der var mulighed for at sætte teltet op. Da vi ankom var der bælgravende mørkt. Vi blev enige om at overnatte i shelter i stedet. Jeg havde ellers lovet Kim, at vi skulle sove i vores fine telt. Det var en del af pakken til gengæld for at få ham med på landevejen. Men det var mørkt og gav ikke mening at prøve at slå det op.

Kl. 18 var det helt mørkt. Vi fik lagt dækken til liggeunderlag og pakket soveposerne ud. Vi fik kogt vand til kartoffelmosen, som vi havde købt i pulverform med oksekød.

Jeg elsker at lave bål og fandt lidt kvas og tørre stykker træ i spejdernes overdække. Men der ville ikke rigtigt gå ild i det. Kim er ikke pjattet med bål og stanken af røg. Jeg er godt gift, for han gik frysende igang med at hakke små stykker pind i stykker, som jeg kunne få ild i. Og vupti, så var der ild. Vi sad længe foran bålet og kiggede ind i gløderne og op på nattehimlen, hvor stjernerne og mælkevejen tonede tydeligt frem. Det var også tiltrængt med varmen fra bålet, eftersom temperaturen faldt drastisk. Der var 6 grader, da vi gik i seng.

• 

• 

• 

• 

• 

•