Chaufføren havde fået nok af at køre. Derfor tog vi i Kristi Himmelfarts ferien konsekvensen heraf og valgte at vandre i tre dage. På den nåede kunne vi gå fra Rødhus og slutte i Hirtshals efter tre dage på vejen.

Så nu med oppakning! Vi havde fundet gamle rygsække frem fra loftet og fyldt med med alverdens ting. Dvs. vi prøvede at være fornuftige. Jeg slæbte på 10 kilo og Kim på 14 kilo.

Se billede af vores pakkenellikker. Jeg vil hilse og sige, at en vandretur er sjovest uden oppakning. Til gengæld risikerer man at blive sulten og fryse.

Endnu en gang vinkede vi farvel til det hvide lyn (kært barn har mange navne) og denne gang hed chaufføren Magnus.

Bade i æ’ hav’

Vi vandrede gennem sommerhusland og det blev varmt på ryggen af den store rygsæk. Kim har tendens til gerne at ville frem, så pauser er ugleset. Det kan være svært at overtale ham. Det lykkedes mig og han fortrød ikke. Vi fik afmonteret de store rygsække og sprang i havet. Forfriskende. Vi er jo vinterbader, så det betød ikke noget.

Droneshots

Og så kunne vi få dronen i luften igen. Sikke flotte billeder med strand, hav og os selv. Det er virkelig dejligt at komme til vejrs og se det hele fra oven. Vi bliver mere og mere glade for den lille flyver.

Dramatisk udvikling på turen

Der sker ikke så meget på en vandretur. Det gjorde der så denne dag. Vi fandt nemlig en bange herreløs hund gemt i et krat. Den var bange og klynkede og havde siddet der længe. Alt græsset var trådt ned af den. På marken ved siden af var en sød traktorkørende dreng på 14 år. Han hjalp os med at finde ejeren.

Humør ned og op

Han spurgte, hvor vi skulle hen. Vi fortalte, at vi skulle til Manna. Manna, udbrød. Der er virkelig langt. Den bemærkning havde vi ikke brug for, da vi mærkede at en vandretur med oppakning udmatter i helt anden grad end turen uden. Humøret faldt betydeligt.

Til gengæld blev det løftet gevaldigt, da en bil svinger ind, mens Kim er midt i et telefonopkald ved Blokhus. Min kollega fra Randers Bibliotek kan kende os to vagabonder og hans hilsen giver os et tiltrængt skub på turen. Han fortæller blandt andet, at de som børn har sjov med stederne: Thise og Manna. Hø hø. Det var onkelhumor, men faldt på et tiltrængt tidspunkt.

Shelter

Der er virkelig langt og vi er megatrætte. Vi stopper i Manna ved en shelterplads. Shelteret er optaget af to unge fyre, som fortæller at købmanden lukker kl. 20, og at man kan hente vand deroppe.

Vi får teltet op i en ruf og vi springer aftensmaden over. Det er så en kæmpefejl, lærer vi. Fordi vi trængte til mad og det betød at vi frøs hele natten. Der var 3-5 grader. Vi havde taget tøjet af og sov bare i en t-shirt. Det er alt for lidt.

Tips

• sørg for at få aftensmad
• løb omkring teltet og få varmen
• sov med tøjet på

Læring

Det var en kold nat og vi har nu fået gode dunsoveposer, som kan bruges 3/4 af året. Og vi går heller ikke så langt, at vi ikke når at få aftensmad.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•